Loading...

Funktionel træning for gravide

 

 

Eftermiddagshold

Tidspunkt:

tirsdage kl. 14.00-15.00

Sted:

Nyborgvej 4D, 5700 Svendborg

i lokaler hos Solo Fitness, havnen.

 

 

 

 

 

Funktionel træning for gravide, er holdet for dig der gerne vil passe godt på både dig og din baby, under graviditeten.

Træningen og øvelserne er tilrettelagt, så du opnår det overskud der skal til, for at komme godt igennem graviditeten, mens du passer godt på din baby, inde i din mave.

Forløbet fokuserer også på den første tid efter - så du ved, hvordan du skal forholde dig til træning og belastning efter fødslen, for at give dig og din krop, de bedste betingelser for at komme sig hurtigere.

 

Formål er at:

  • opbygge styrke og stabilitet generelt i kroppen
  • opnå evnen til bevidst spænding/afspænding i bækkebunden.  
  • at forebygge og reducere graviditetsgener og smerter som fx; bækkensmerter, bækkenløsning, lænderygsmerter, hævende ben/fødder og træthed.

Det er træning og øvelser, der er overførbare til din hverdagen. Så dine hverdagsbevægelser bliver styrket, og du kan holde til at bære dig selv og dit barn gennem hele graviditeten.

Desuden vil træningen hjælpe med at forberede dig til selve fødslen.

Din fordel ved at holde dig i form, helt indtil fødslen, er også at du giver din krop de bedste forudsætninger for at komme sig igen, efter fødslen.

 

Indhold:

  • Funktionelle øvelser, der er overførbare til din hverdag
  • stabilitetstræning - fokus på din kerne og dit bækken.
  • Dit åndedræt - hvordan
    • undervejs i træninge
    • under fødslen
    • efter fødslen (bækkenbunden og mavemusklerne er afhængige af åndedrættet)
  • Forebyggelse af - eller reduktion af væske i din krop
  • Kropsholdningen (din holdning udfordres i graviditeten - fokus på bevidst justering)
  • Massage - selvmassage (vi benytter små bløde bolde)
  • Fødder  - ikke at forglemme. De skal bære på dig og din baby - hele vejen:-).

Alle øvelser vil have fokus på åndedrættet, bækkenbunden - spænding og afspænding - samt det funktionelle knib, som de vigtigste medspillere for dig som gravid. 

Undervejs i forløbet vil vi komme omkring emner som:

  • Knibeøvelser - det funktionelle knib. Hvorfor og hvordan?
  • Løb - under og efter graviditet og fødsel. Hvornår er jeg klar og hvad skal jeg være opmærksom på?
  • Bristninger/klip - hvad kan jeg gøre for at forebygge?
  • Hvordan kommer jeg mig bedst efter fødslen?

Funktionel træningen for gravide henvender sig til dig der er gravid, uanset hvilken fase af graviditeten du er i. Starter du tidligt, får du redskaber til at fortsætte træning på bedste vis, i hele din graviditet.

 

 

Praktisk

For at sikre god tid til den enkelte, er dette hold på max 8 deltagere.

  • Mød op i tøj der er let at bevæge sig i.
  • Medbring fyldt drikkedunk.
  • Medbring evt. tæppe eller trøje til den afsluttende afspænding.

 

Jeg tager forbehold ved for få tilmeldte, som vil afstedkomme aflysning og beløbet refunderes.